ØGIF har indgået samarbejde med lokale idrætsforeninger, hvor du som medlem af ØGIF's løbeafdeling har mulighed for, at træne med hos dem. Ligeledes vil samarbejdsforeningens medlemmer kunne løbe med i ØGIF. Tilbuddet er tænkt om inspiration til din løbetræning, hvis du ønsker at løbe fast med i begge foreninger skal der betales kontingent begge steder.

Errindlev løbeklub (EGI): Hver torsdag kl. 17.00 er der løbeafgang fra Errindlev hallen.

Yderigere har ØGIF indgået et løbesamarbejde med Rudbjerg Løbeklub RGF. Samarbejdet begyndte i foråret 2014 .

Med et samarbejde med RGF vil det betyde, at der i løbet af foråret 2014 vil blive arrangeret forskellige fælles løbearrangementer for begge foreninger.

Trænere fra begge foreninger vil få en inspirationsdag arrangeret af DGI, hvor vi vil få nye ideer og inspiration til vores ugentlige løbetræning. På den måde kan vi tilbyde noget nyt for vores løbere i den kommende sæson.

Generelt vil vi kunne supervisere med RGF, både ved problemstillinger, men og ved at kunne give gode erfaringer videre. I ØGIF ser vi meget frem til det kommende samarbejde.

SAMARBEJDET FORSÆTTER I SÆSON 2015:)